Demokratiets Rødder

Det attiske demokrati er adelsmanden Kleisthenes værk i år 507 f.kr. det var ikke et repræsentivt

demokrati som vi har i dag men et direkte demkratisk folkestyre.

Han fik folkeforsamlingen til at vedtage helt nye regler for Athens styrelse.

Dette resulteret i en kæmpe omlægning af borgernes politiske liv.

Grundlaget for den nye orden blev en slags kommuner eller afdelinger som kaldes "Demerne".

Dette begrebdækkede over mange ting. Lige fra et boligkvarter i Athen til en landsby

i det Attiske landskab.

 

Demerne blev kombineret i ti nye stammer som kaldes for "fyler".

Hver af fylerne kom nu til at bestå af en gruppe demer fra forskellige dele af Attika, både fra byen

og fra kystlandet for at en fyle ikke var et sammenhængende territorium men repræsenterede et bredt udsnit af hele befolkningen.

Hver fyle stillede 50 mand til rådet, det såkaldte 500 mands råd, der blev et nyt og meget vigtigt grundsten for demokratiets fungerende.

 

Rådmændene blev udpeget af demerne, og hver fyles 50 rådmænd fungerede en tiendedel af året som forretningsudvalg for rådet. De kaldtes Prytanerne og havde et embedslokale på torvet. Der skulle altid være en tredjedel til stede, både nat og dag, så at staten havde et ansvarligt styre, og hvervet som formand for Prytanerne gik på skift, et døgn til hver. En af rådets opgaver blev at behandle lovforslag. Man indleverede et forslag til Prytanerne, der satte det på rådets dagsorden. Her blev det drøftet og vedtages af 500-mandsrådet, Her kunne man også stille supplerende eller alternative forslag, og der var fri taleret. Når forslaget var uddebatteret, stemte hele folket ved håndsoprækning, om det skulle vedtages eller forkastes. Dette ret komplicerede system fandt hurtigt plads i samfundet.

 

Der blev valgt 9 Archonter, altså embedsmænd, hvor året blev opkaldt efter en af dem men de overtog også flere af kongens funktioner. Senere blev Archonterne valgt ved lodtrækning. Det samme gjorde man når der skulle trækkes generaler, dog var det kun nogle udvalgte der kunne udtækkes til general fordi man ikke ville ledes af amatører.

 

Med tiden Blev kleithenes glemt og athenerne erstattede ham med Solon, som der i 300 tallet f.kr. blev opfattedet som demokratiets fader og ansvarlig for alle fatningsreformer der først kom senere til.

Der var ikke en konkret forfatningslov, som vores grundlov, der kun kan ændres, når der er meget stort flertal for det. Der er snarere tale om et sæt enkeltlove, Meget tyder på, at den vigtige lov om ostrakisme først er anvendt i året 487f.kr.